top of page

Om Tina Mosbæk

Jeg er uddannet socialpædagog i 1986. Jeg har arbejdet i specialregi, - på behandlingshjem for børn, sejlerprojekt i middelhavet for unge med sociale og psykiske vanskeligheder, aflastningsinstitution for diagnosticerede børn og jeg har været souschef på et daghjem for udviklingshæmmede.

I 1994 blev jeg leder af et fritidshjem i Jægerspris. I den forbindelse blev jeg optaget af ”almindelige” familiers trivsel og vilkår. Jeg fik fokus på og lærte om ”den nødvendige samtale”.

 

I 1999 blev jeg ansat som børnehaveklasseleder i Slangerup. Jeg valgte sideløbende, at uddanne mig til familieterapeut på Kempler instituttet. Jeg arbejdede desuden som forældre- og børnerådgiver ved børnetelefonen hos Børns vilkår.

 

Jeg har siden taget en 1- årig overbygning for erfarne terapeuter ved Kempler instituttet. Jeg er godkendt og optaget som medlem af psykoterapeutisk forening.
 

Under og efter min videreuddannelse, har jeg arbejdet som AKT lærer, med særlig funktion.

 

Jeg har i mange år været tilknyttet  skoler, som familieterapeut og inklusionskonsulent. Her påtager jeg mig bl.a. samtaleforløb med familier og børn, jeg holder oplæg for forældre omkring opdragelse/trivsel/familieliv, jeg laver sociale indsatser i klasser ved behov, jeg leder samtalegrupper(skilsmisse, sorg og krise), jeg superviserer fagfolk i pædagogisk relations kompetence.  Nu arbejder jeg som familiebehandler i kommunalt regi.-

 

Privat tilbyder jeg individuel terapi, familieterapi, parterapi, samtalegruppeforløb og foredrag /supervision på skoler og i institutioner. Jeg oplever at nutidens forældre/voksne står overfor udfordringer omkring at finde en ny opdragelsesstil, - ”det er slut med kæft trit og retning, - men hvad nu?”

 

Jeg hjælper mennesker til i højere grad ”at være sig selv sammen” og skabe sunde relationer uden krænkelser. Jeg arbejder oplevelsesorienteret og har en såvel rådgivende, som terapeutisk tilgang. I mine samtaleforløb har jeg fokus på, at indgå ligeværdigt og autentisk.

 

Det spændende og udfordrende har for mig altid været, at arbejde med relationen mellem mennesker. Det kan være i privatlivet eller arbejdslivet. Jeg ser det som en livsvarig proces at udvikle vores relationelle bevidsthed.

 

Jeg ønsker at inspirere og mobilisere den gode vilje, kærlighed og engagement i familier, - og i det hele taget mennesker imellem. Jeg ønsker desuden, at påvirke værdier og adfærd i institutioner og skoler til fremme for optimale miljøer for social, kreativ og faglig læring. 

 

Endelig er der min egen sammenbragte familie, med mand, voksne børn, svigerbørn og børnebørn, hvor jeg til stadighed bliver udfordret, og får mulighed for at lære at blive klogere på mig selv og livet.

Uddannelser og udnævnelser

 

Udannet i COS, - tilknytning i familien.  Faste forløb der styrker tilknytningen melllem voksne og børn. (2021)

Uddannet i tilknytningsteori og påvirkningen i det voksne parforhold ved Inge Holm. (2020)

Uddannelse i gruppesupervision ved Susanne Bang. (2014)

 

Medlem og godkendt af dansk psykoterapeutforening (2010)

 

Videreuddannelse for erfarne terapeuter (det 4. år) (2008)

 

Familieterapeut ved Kempler instituttet (2005 – 2007)

 

Akt – lærer med specialfunktion omkring familier (2007)

 

Uddannet børne- og forældrerådgiver ved børns vilkår/børnetelefonen (2006)

 

Socialpædagog (1983 – 1986)

Relevante kurser

Playtherapy (2015)

”True North” læringssystem (2014)

 

Inddragende netværksmøder (2013)

 

Børns seksualitet (2006)

 

Teamledelse og ledelseskursus (1997)

 

”Det kan nytte”, - kursusforløb omkring udviklingshæmmede (1993)

bottom of page